Nordea sigtet for brud på hvidvaskloven

Nordens største bank, Nordea, har i årevis været sigtet i Danmark for brud på hvidvaskloven. Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, det tidligere Bagmandspolitiet, til Berlingske. Berlingske har de seneste uger i detaljer beskrevet, hvorfor Nordea nu på ottende år efterforskes af dansk politi for bankens hvidvasksag, der af eksperter betegnes som en af de største og mest spektakulære sager om brud på hvidvaskloven herhjemme. Baggrunden for sagen er Finanstilsynets politianmeldelse af banken tilbage i 2016. Anmeldelsen blev allerede dengang meldt offentligt ud af tilsynet. Det er derimod helt nye oplysninger, at politiet altså allerede året efter i 2017 valgte at sigte banken i sagen. Politiets efterforskning af banken blev indledt, efter at tilsynet på inspektionsbesøg havde fundet talrige grove brud på hvidvaskloven. Ifølge tilsynet havde banken ikke ført den lovpligtige kontrol med dens kunder og deres transaktioner, og det var ifølge tilsynet »åbenlyst«, at Nordea Danmark i »en årrække kan være blevet misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering«. I både 2017 og 2019 ransagede politiet som led i efterforskningen Nordeas danske hovedkontor, og det var i forbindelse med ransagningerne, banken blev sigtet: »Nordea blev ransaget i sommeren 2017 og igen i sommeren 2019, i hvilken forbindelse Nordea blev sigtet for overtrædelse af hvidvaskloven,« oplyser NSK i en kortfattet mail til Berlingske. Der skal ligge en rimelig grund til at mistænke en person eller virksomhed for lovovertrædelser, før politiet kan vælge at rejse en sigtelse. Sigtelsen betyder blandt andet, at forholdene ikke forældes, mens efterforskningen foregår, og giver samtidig den sigtede en række rettigheder. At banken er sigtet i den omfattende sag, giver ifølge eksperter derfor god mening. »Med alle de overtrædelser, Finanstilsynet lagde vægt på dengang, ville det være underligt, hvis der ikke skulle komme en konsekvens, og her er en sigtelse et naturligt skridt på vejen,« siger Kalle Johannes Rose, lektor og ekspert i hvidvask ved CBS. Samme vurdering har Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert og indehaver af konsulentfirmaet Revisorjura.dk. »Det er naturligt, at man har sigtet banken, når nu tilsynets kritik var så alvorlig, men også fordi man derved har undgået, at sagen kunne blive forældet.« »Men det fremstår jo endnu mere underligt, at der ikke er kommet en afgørelse endnu, hvis man dengang mente, der var tilstrækkeligt grundlag for en sigtelse,« siger han. Nordea tavs om sigtelse Sigtelsen af Nordens største bank har ikke tidligere været offentliggjort. Banken oplyste ganske vist i 2017, at den var blevet ransaget af politiet, og i flere regnskaber gennem årene har Nordea rapporteret, at banken blev efterforsket og »forventede at få en bøde i Danmark for svage antihvidvaskprocesser«, hvilket banken har hensat 95 millioner euro til at dække. Men selve sigtelsen er hverken blevet omtalt af NSK eller af Nordea i eksempelvis bankens selskabs- eller pressemeddelelser eller i regnskaber. Det står i skarp kontrast til konkurrenten Danske Bank, der i november 2018 af egen drift åbent meldte ud, at den var blevet sigtet på grund af bankens egen hvidvasksag, der havde filialen i Estland som omdrejningspunkt. Danske Bank meddelte ligeledes, da banken i februar 2019 blev sigtet i sagen af franske myndigheder. Det samme gjalt, da banken samme år blev sigtet i sagen om Flexinvest Fri. Nordea oplyser i en mail, at man ikke har yderligere kommentarer, end hvad banken allerede har oplyst til Berlingske. »Vi har i regnskabet for 1. kvartal 2019 hensat 95 millioner euro til hvidvaskrelaterede sager. Som oplyst i note 15 i det seneste regnskab for 3. kvartal 2023 hensætter vi fortsat de nødvendige økonomiske midler til sager, der vedrører hvidvask,« skriver Nordea, der tidligere har understreget, at banken siden politianmeldelsen i 2016 har strammet kraftigt op på hvidvaskkontrollen. »Vi har flere gange sagt, at vi undervurderede kompleksiteten af at forhindre økonomisk kriminalitet og de nødvendige ressourcer hertil,« har Nordea tidligere erkendt. Ifølge professor i kapitalmarkedsret ved Københavns Universitet Jesper Lau Hansen har børsnoterede virksomheder pligt til at orientere markedet om en hændelse som en ransagning eller en sigtelse, hvis den »kan påvirke prisen på ens aktier«. Han understreger, at reglerne ikke er helt klare, men tilføjer: »I betragtning af den opmærksomhed, der er omkring disse sager, og negative renomméskader samt risiko for store bøder og skattekrav, kan det tale for, at man skal oplyse. Men det er en vurdering af, om det kan påvirke prisen, som ledelsen skal træffe,« siger han. Ingen personer sigtet NSK oplyser også til Berlingske, at »der er ikke nogen sigtede personer i sagen«. Dermed er der altså ikke rejst sigtelser mod tidligere ansatte i Nordeas danske afdeling, og ej heller mod de respektive tidligere topchefer, hvoraf flere i dag sidder i toppen af konkurrenten Nykredit. Tidligere har blandt andre mediet Finans ellers kunnet fortælle, at ransagningen i 2019 havde som mål at finde oplysninger om 20 konkrete ansatte, herunder flere tidligere topchefer. Men dette har altså ikke resulteret i sigtelser mod personer. Berlingske har ikke kunnet få afklaret, om forholdene i sagskomplekset nu er forældede, hvilket ville udelukke nye fremtidige sigtelser mod personer i sagen. Huller i hvidvaskkontrol Berlingske har de seneste uger kunnet afdække, præcis hvad der lå til grund for Finanstilsynets politianmeldelse af Nordea tilbage i 2016. Blandt andet fandt tilsynet i 2015 og 2016 eksempler på, at banken havde en helt mangelfuld kontrol med eksempelvis lyssky russiske kunder, vekselkontorer og udenlandske korrespondentbanker. Banken havde desuden i tusindvis af tilfælde på grund af »ressourcemangler« lukket overvågningsalarmer om mistænkelige transaktioner, uden at årsagerne var blevet undersøgt. Ifølge tilsynet var der tale om en »langvarig og bevidst overtrædelse af hvidvaskloven, som har været kendt af bankens øverste ledelse, herunder bankens administrerende direktør«, viser materiale fra tilsynets inspektionsbesøg i 2015 og 2016, som Berlingske har fået adgang til. Manglerne var altså så alvorlige, at tilsynet traf den usædvanlige beslutning at politianmelde banken i 2016. Sagen vækker ifølge eksperter minder om konkurrenten Danske Banks rekordstore hvidvasksag, der i 2022 mundede ud i bøder på over 15 milliarder kroner i Danmark og USA. Hvor Danske Bank-sagen omhandlede en kundeportefølje i bankens baltiske afdelinger, omhandler Nordea-sagen forhold i Nordeas danske afdeling. Flere medier har gennem årene beskæftiget sig med Nordeas problematiske forhold til hvidvaskreglerne. Især har opmærksomheden samlet sig om en kundeportefølje af primært russiskejede selskaber i filialen ved Vesterport i København, som i årevis stod bag store og meget mistænkelige pengestrømme. En del af disse lyssky kunder havde tråde til Danske Banks hvidvasksag, kunne Berlingske fortælle allerede i 2017. Ransaget af to omgange Den langstrakte sag har budt på flere usædvanlige forløb: Bagmandspolitiet, som i dag hedder NSK, ransagede Nordeas hovedkontor i København første gang i august 2017. I den forbindelse oplyste Nordea i en pressemeddelelse, at banken havde haft besøg af dansk politi. »Vi fokuserer på at samarbejde fuldt ud med anklagemyndigheden, og vi er optaget af at sikre fuld adgang til alle relevante oplysninger,« udtalte bankens daværende risikochef, Julie Galbo, i meddelelsen. Men som Berlingske beskrev i sidste uge, måtte Bagmandspolitiet ransage bankens danske hovedkontor endnu en gang i 2019, fordi politiet tilsyneladende ikke havde fået udleveret alt det efterspurgte materiale, da man havde ransaget banken første gang. Over for flere medier bekræftede Nordea dengang, at bankens hovedkontor var blevet ransaget. Ifølge ransagningskendelsen fra Københavns Byret konstaterede retten i 2019, at politiet »i al fald ikke fuldstændigt har fået udleveret fysisk og elektronisk lagrede dokumenter« – såsom usb-stik, telefoner, personlige computere og mailkonti fra en række implicerede medarbejdere i Nordea. Det er uklart, hvad den efterfølgende ransagning i 2019 resulterede i. At der trods sigtelsen fortsat ikke er en afklaring på sagen, undrer lektor Kalle Johannes Rose. »Det indikerer, at der kan være en uenighed mellem banken og anklagemyndigheden om en potentiel bødestørrelse,« siger han. En forklaring kan ifølge lektoren være, at sagen af den ene eller anden årsag er på vej til at køre som en decideret retssag, eksempelvis fordi parterne ikke kan blive enige om et forlig som i Danske Bank-sagen, hvor banken accepterede en bøde. »En retssag vil ud fra et juridisk synspunkt være interessant. For så får vi omsider en domstol til at fortolke hvidvaskreglerne, hvilket vi ikke før har haft mulighed for herhjemme,« Kalle Johannes Rose. https://www.berlingske.dk/virksomheder/nordea-sigtet-for-brud-paa-hvidvaskloven